torsdag den 28. februar 2008

Ting 15: Wiki'er

Hvad er en Wiki?

En wiki er en samling websider, som man kan skrive og redigere direkte i sin webbrowser, og hvor alle versioner gemmes. Versionerne kan til enhver tid sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes! Det er smart.

Nemt at skrive og rette eller tilføje

Man starter en wiki med en enkelt webside, og kan herfra nemt oprette nye sider efterhånden som man får brug for dem. Alle, der har rettigheder til det, kan skrive og redigere. Uanset hvor i verden man sidder, så har man altid kun én gældende version, nemlig den sidste. Intet slettes og man kan altid genskabe tidligere indhold.

Kontrol med indholdet?

Hvordan holder man kontrol med, at fx ændringer i interne vejledninger er korrekte?Ingen problem! De ansvarlige kan få meddelelser, så snart nogen ændrer noget på de sider, som de er ansvarlige for! Man kan altså lade alle ændre overalt i systemet – og de ansvarlige ansvarlige bevarer kontrollen med datakvaliteten – det er både smart, effektivt og ressourcebesparende, og det er der da også rigtigt mange virksomheder, der har opdaget!

Oplagt for biblioteker

For bibliotekerne er det oplagt at bruge wikier til fx linksamlinger, ressourceguides, projektbeskrivelser og rapporter, samt diverse vejledninger med indhold, der ofte skal opdateres – for nu bare at nævne nogle få anvendelsesmuligheder…

Læs mere om Wiki'er

Læs evt. først lidt om wiki-begrebet i den danske og den engelske wikipediaHOV! – ja, det var allerede den første wiki :)
http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki

Skriv selv i vores fælles Wiki, der handler om ture i Sønderjylland

Du kender garanteret en spændende køretur, gåtur, løbetur, hundeluftningstur fra dér, hvor du boer eller et andet sted i Sønderjylland.
I vores fælles Wiki skal du lave en side, hvor du fortæller om turen - gerne med både tekst og billeder.
Det er meget nemt!

Sådan gør du:

Sådan kommer du ind på Wiki'en:
Du har fået en invitation i din Gmail postkasse eller i din Hotmail postkasse til at være medforfatter på vores Wiki om ture i Sønderjylland. Klik på linket i mailen. På den side der så vises skal du vælge dig et password til dit wiki-login. For din egen skyld er det nemmest, at du vælger at bruge samme password, som du bruger i de andre 23ting-ting.

Sådan laver du din side om dit turforslag:
Klik på "Create a new page":















I boksen "Name your new page" skriver du hvor i Sønderjylland turen foregår, f.eks. "Hugormetur i Frøslev Plantage". I skrivevinduet kan du nu indtaste tekst og indsætte billeder eller kort om turen. Afslut med at klikke på "Save" nederst til venstre. Du ser nu, hvordan din side tager sig ud i Wiki'en.
Ønsker du at ændre noget, skal du klikke på "Edit page"

Sådan finder du dine kollegers turforslag:
Klik på "Home"-knappen øverst til venstre. Rul ned i bunden af siden og klik på "Show all pages". Herved ser du links til alle de sider, Wiki'en består af.














OBS!
Grundidéen i en Wiki er jo, at andre løbende forbedrer og udbygger Wiki'ens sider. Du er derfor meget velkommen til at forbedre dine kollegers sider.
NB!
Vores Wiki har adressen: http://23tingsyd.pbwiki.com/


Eksperter:

Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Lars Thomsen aabaablt@gmail.com Tlf.: 7376 8057
Lars Dürr Thomassen, Haderslev, http://hadladt@gmail.com/ Tlf.: 7434 7762
Steen H. Boisen, shbo@aabenraa.dk Tlf.: 7376 8080

Ingen kommentarer: