søndag den 9. marts 2008

Ting 16: Udforsk Google Docs














Her kan du samarbejde og skrive på dokumenter og regneark med alle i hele verden :-)

Efterhånden er det nemt at dele dokumenter med hinanden på ens arbejdsplads, eller indenfor samme kommune.

Men måske kender du situationer, hvor du samarbejder med kolleger fra andre kommuner, eller har lokale ikke-kommunale samarbejdspartnere. Ellers kommer du sikkert snart til det .-)

Du laver måske som led i samarbejdet et dokument med et udkast til et eller andet, f.eks. en vejledning, en projektbeskrivelse eller dagsorden. Dokumentet sender du via e-mail til en række samarbejdspartnere, der kan læse det igennem og komme med kommentarer og maile det tilbage til dig, hvorefter du arbejder videre på dokumentet, mailer det tilbage til samarbejdspartnerne til kommentering o.s.v. – og sådan kan man blive ved længe.

På nettet findes forskellige muligheder for at skrive og lægge sine dokumenter online og dele dem med andre, så man på den måde slipper for at have adskillige dokumenter i omløb og være usikker på, hvilken version der er den nyest.

I denne uge skal du arbejde med Google docs and spreadsheet. Det er et kollaborativt værktøj, og det betyder at du kan oprette dokumenter og dele det med andre.

Google docs and spredsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i uge 1, da du lavede din blog. Som navnet siger er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.

Sådan finder du Google docs

Log ind på din google-konto og slå op på din iGoogle side. Klik på ”Min konto” øverst til højre på skærmbilledet. Til højre vises nu en liste over ”Mine tjenester”.
Har du tidligere brugt Google docs står tjenesten ”Dokumenter” anført, og du kan bare klikke på ”Dokumenter” – så får du et vindue med Google Docs.
Står den ikke på listen over ”Mine tjenester” skal du klikke på nederst til højre i skærmbilledet. Så bliver Google Docs vist – og du kan klikke på den.


Er Google Docs kun en slags Word på nettet?

Nej – Google Docs indeholder både tekstbehandling, regneark og præsentation ( svarende til Powerpoint ).



Hvad så nu?

Nu skal du finde Google Docs i din Google konto, og prøve at skrive, gemme og printe et lille dokument – skriv et par ord om hvordan din drømmeferie skal foregå.

Husk at skrive på din blog og lad os andre høre om evt. aha-oplevelser eller andet interessant.

Eksperter:
Helle Regitze Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Bente Christiansen, Aabenraa, aabbsc@gmail.com, Tlf: 7376 8055

Ingen kommentarer: